fredag den 5. november 2010

for mange følser lige nu

jaaa dagen starte rigtig godt jeg var okay glad og glæde mig til at komme i skole
men den blive langsom dålig... og nu vælder alle tinge op i mig.

VARDE SORG KÆRLIGHED OG TILLID
jeg var så lykke da vi var samme, vi kunne dele alt sankke om alt.
jeg elsken dig jeg ville gør alt for dig du var mit et og alt, du forståe mig også når jeg ikke selv gjrde det, du viste hvad jeg tænke selvom jeg ikke sage noget og jeg med dig..
men du hade være uden for noget forfærdig ting og har miste nogen venner nogen har du set dø..
vi var rigtig uvenner og du var meget sur på mig, jeg hørte dig råde op omkring mig uden for, jeg bliv sur på mig selv og jeg skulle streffe for det jeg hade sagt til dig, så det gjorde jeg, jeg skra i mig selv..
vi bilv venner igen og jeg viste dig hvad jeg hade gjordt, du blive så ked af det vi sad og græd begge to og de venner du hade miste og de minder og ders død vælde op i dig...
og langsom gik hvor forhold i stykker og til sidt kunne du ikke mere du fik lyst til at skade mig så du gik fra mig.
jeg miste alt den dag også mig selv... jeg hade haft mange kærester for men du var den jeg elske mest har arldig elske en som dig  før, kunne næsten ikke bare tabe af dig og selvom du siger det ikke hade noget med det at gøre så var det med til at gøre det være..
for en tid op gav jeg alt, men selvom vi ikke var samme mere hjælp du mig og jeg hade 3 beste venner man kunne ønkse sig mads chenette og pia de gjorde alt for mig og jeg takker dem så meger i dag samme med de ander der har være der for mig lige der, unde jer var jeg nok ikke her idag
jeg elsker dig i nu og du elsker mig i nu... men vi kan ikke være samme igen.

der er snart gåde et helt år siden det skete, og jeg har ikke rigtig forelske mig i nogen jeg prøve med det bilv kun til sex med dem og så ville jeg ikke mere.
så bilv jeg lidt forelske i en og tænke at jeg lige så godt kunne prøve men han ville ikke ha mig, og selvf. bliv jeg lidt ked af det men ikke det helt store kan jeg godt se nu.
og nu er jeg rigtig starte på nyt liv, og er i gang med noget jeg rigtig gider, og er komme i en klasse hvor jeg har fåe lidt nye venner og hade sjove med dem, kendte den ene der starte i klasse samme med mig,
jeg bilve venner med den enste pige der går der udover mig og vi lave en cylke samme..
og så skulle vi igang med bilmorter og hun ville prøve at være samme med nogen ander og det var helt fint med mig så jeg tog ham jeg kendte i forvejen og en af hans venner...
han blive syg så det var kun mig og ham vennen.

vi blive venner og vi lave en masse sjov med hinanden og jeg hade det rigtig godt samme med ham når vi arbejde på værkstede, men en dag da vi sad og lave sjov og han kom rigtig træt på mig fik jeg lyst til at kysse ham, jeg viste ikke hvorfor hade ikke tænk på ham på den måde...
tiden gik og jeg kunne mærke noget der rørte sig i mig jeg var blive forelske, jeg prøve at skubbe det væk men jeg kunne ikke.
ver gang han røte ved mig nyde jeg det og det varme inde i, lige plusig kunne jeg næsten ikke tænke på ande ind ham bare side og kigge på billede af ham,
der var en dag hvor jeg var sur og var parat til at smade dem først ihjel det kom på trivs af mig, jeg arbejde med ham den dag og inde jeg gik hjem var jeg rigtig glad igen,
en dag var jeg ked af det og ham tog mig lidt i hånde og ade mit hår, svare vis de ander spurte hvorfor jeg var ked af det..
jeg bliv så glad og så ikke ander ind ham for mig, vi så hinanden i øjen på et tidpunk og han slimen til mig og jeg var et helt ande sted, et sted hvor jeg fant ro følde mig lykkelig og holdt af...
 der var så meget små ting der tyder på han godt kan li mig at vi hade noget for hinande og vis ham holdt om mig holdt i min hånd eller tog på mig varme det jeg nyd det og mit hjerte bankke.
i dag fik ham det af vide og jeg sprut hvad han tænke om mig, og han svare det ved jeg ikke,
jeg bliv ked af det og lette på en gang... ked af det fordi han ikke viste det og lette over at han ikke sage at det kun var som venner.
men ville ønske jeg kunne være hos ham og være i hans arme følde jeg tryk igen og sige at jeg holder meget af ham,

men som om det ikke var nok for en dag

så har min far et dålig hjete og har altid haft det, til tider har det gåe mig meget på og ander har jeg slet ikke tænk over det, har altid fra helt lille af fåe afvide at min far kunne dø i morgen men jeg har leve med det.
for nogen år siden fik han afvide at de ikke kunne gøre mere for ham, og så gik det op for mig at jeg nok skulle miste min far næste gang han fik det dåligt igen, og nu er han blive dårlig igen og få det være og være med tiden, jeg bliv bange for at miste ham og et sted ønske jeg han skulle dø så han kunne få frad og ikke skulle lide mere, jeg elsker ham og han vil altid være i mit hjrete,
han var på rishosptale for en ugen siden og fik afvide at de skulle opren ham så hurtid som muligt, men hade de ikke sagt de ikke kunne gøre mere for ham.
men de mender at ham godt kan overleve denne her men det er ikke sikkert,
han skal der inde på torsdag og ja jeg er lidt bange for hvad der skal ske.
men far jeg elsker dig og det har jeg altid gjordt jeg kunne ikke ønske ind beder far inde den du har være for mig, jeg håber du lever til at se din børnenbørn men det er ikke sikkert, jeg ved at jeg ikke altid har være lige nem af ha med at gøre, men jeg ved du elsker mig og jeg dig men det er det der betyder noget,
jeg håber jeg har dig nogen år inu vis det går godt..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar